Jeg må indrømme, at min dyrepasser identitet har lidt et knæk. Under en friluftstur i min mistbænk blev det lidt for meget friluft over det. Blæsten væltede mistbænken (da låget stod oppe), og jeg opdagede først da begge skildpadder var væk. Den ene fandt vi i hækken, men trods ihærdig leden og roden i jorden gennem to uger, er den ene bare pist væk. Jeg har sendt mails ud til alle naboer og fik et reply fra en af dem, at hendes hund virkede så dejlig mæt! Men hun fortalte ikke noget om et tomt skjold, så jeg håber endnu. Padden er jo kun på størrelse med en lille håndflade, så den er svær at finde i en have som min.
I et forsøg på at få græsset klippet lidt oftere, skal jeg imorgen hente min nye batteridreven cylinder klipper Razor Brill 38, der var så rost i juni nummeret af Haven. Bare den ikke klipper skildpadder…





